Johannes plagede mig om at rykke tanden ud, da han vist var lidt træt af at den hele tiden var til besvær. Et hurtig ryk… og den var ude. Ingen klynkeri overhovedet. Han er altså bare en sej lille mand.
Nu må vi så bare håbe at tandfeen kigger forbi i nat…
Hvor sejt !!! – og mon ikke tandfeen har været der allerede – smiler Knus moster Eva
Du er bare sej johannes men sikke en masse flotte nye tænder du får.Mange knus fra bedstefar og farmor.:-)