Lørdag d. 17. februar var jeg faktisk lige ved at skrive et indlæg til vores blog, for at bekendtgøre at vi alle (omsider) var ved godt helbred igen. Men desværre fandt jeg ikke lige tiden til at få det udført. Og godt det samme….!
Søndag d. 18. februar var Johannes blevet lidt sløj og utilpas.
Mandag d. 19. februar bliver vi kontaktet af dagplejen fordi Johannes har høj feber og øjenbetændelse. Marianne tager fri resten af dagen for at pyldre lidt om ham.
Natten mellem d. 19. og d. 20. februar begynder Agnes at hoste. Hun får høj feber og ender med at overbrække sig selv og hele sin seng.
Tirsdag d. 20. februar har begge unger 40 graders feber. Agnes er lidt svag og hviler sig i vores seng, og ender naturligvis med at overbrække hele sengen og sig selv – IGEN. Og bare lige for at sætte kronen på værket, så overbrækker hun også sin egen seng igen om aftenen.
Vi har talt med lægen og han oplyser at symptomerne tyder på, at begge unger er ramt at den meget stygge influenza der pt. er i omløb.
Det er dybt frustrerende (og samtidigt også komisk), at vi nu på tredie måned er ramt af sygdom. Der er hele tiden en der er syg. Feber, bræk, mavesmerte, diarré, hovedpine, øjenbetændelse, mellemørebetendelse, pandehulebetændelse, forkølelse, influenza, osv., osv., …………
Mon det nogensinde får en ende??? 😥
I er sku ikke for heldige!
Vi er heldigvis gået fri indtil vidre.
Mit bedste råd må være at du ikke opsummerer alt det negative men fokuserer på det positive.
I har to dejlige unger og får for det meste jeres nattesøvn. Desuden kører Opel’en igen og sommeren er på vej. I har tag over hovedet og orden i økonomien.
Sygedommen…. ja det er MØG irriterende men det går over.