Tivoli Friheden i Århus

Vi har lige været en tur i “Tivoli Friheden” i Århus. Vejret var helt fantastisk og netop derfor var det meget overraskende, at der ikke var ret mange mennesker dernede. Men godt det samme; Så var der korte køer!

Vi mødte en af Johannes klassekammerater (og hans forældre). Og heldigvis var hans forældre rigtig glade for de vilde forlystelser. Så da både Johannes og Agnes havde tourbånd, havde de voksen følgeskab overalt.

Ungerne fik virkelig udnytte deres tourbånd til det yderste. På et tidspunkt gik der helt konkurrence i det og med gentagende forsøg lykkedes det at løbe igennem “Hurlumhejhuset” på kun 37 sekunder. Skøre unger!

Super fed dag. Vi var først hjemme i Gug omkring kl. 23:00, med to MEGET trætte unger.

20120727-135521.jpg

20120727-135540.jpg

Agnes 10 års fødselsdag

Så blev Agnes 10 år gammel. Det er altså ikke til at forstå. Hun havde en rigtig god dag med masser af gaver og masser af gæster.
Hun må have været rigtig sød, for vi havde helt fantastisk vejr. Vi sad med gæsterne på terrassen hele dagen.

Tusind tak til alle jer der medvirkede til at give hende en rigtig god dag. Og tusind tak for alle gaverne.

20120525-093329.jpg