Kategoriarkiv: Johannes

Alt om Johannes

Ny cykel til Johannes

I lørdags var Johannes ude og cykle. Uheldigvis havde han et kæmpe styrt og fik en hel del skrammer. Johannes og jeg var straks enige om at det helt klart var cyklens skyld. (Den var vist også ved at være for lille.)
Johannes skulle således have en ny/anden cykel. Problemet med cykler til hans aldersklasse er bare, at de højst kan passe dem i to år og derfor besluttede vi at købe en brugt.
Johannes blev placeret foran computeren med “Gul&Gratis” og så kunne han jo selv vælge. Valget faldt på en flot sort Tårnby med flamme stafferinger og tre gear og han var ikke et sekund i tvivl. Og tænk engang, så kostede den kun kr. 200,-!!!

20110823-204807.jpg

Johannes, Første skoledag

Johannes har haft første skoledag idag. Han er kommet i klasse med to af hans bedste venner, som han iøvrigt også har været i dagpleje og børnehave med. Det er sjovt at de har fulgtes ad så længe. De har jo næsten kendt hinanden hele deres liv. Pigen Line som Johannes ligeledes har været i dagpleje og børnehave med, startede desværre i skole sidste år. Men vi nåede lige at hilse på hende idag, da hun kom styrtende hen til Johannes for at kramme ham.
På den første skoledag hilste eleverne på hinanden og fik tildelt deres pladser. Derefter lærte de en lille sang og skulle farvelægge en tegning. Og så fik de lektier for til imorgen! De skal lave en tegning af sig selv.

20110815-102607.jpg

20110815-102619.jpg

Åbent hus i 0-1 klasse, Gug Skole

I torsdags var vi til åbent hus i 0-1 klasse på Gug skole, hvor Johannes stolt skulle vise os sit klasseværelse og DUS.
Johannes lavede en rigtig flot tegning af en fodboldspiller. Han ville så lige gøre tegningen ekstra flot ved at skrive hele alfabetet på den; Han nåede til B!
Han kender nu godt de fleste bogstaver i alfabetet, men det var vist bare sjovere at lege end at sidde og skrive.

20110613-210249.jpg

Johannes og hans myggestik

Johannes var ude og lege i haven sammen med Agnes, da han desværre ble stukket på hånden af en myg. Nu er det jo ikke noget at gå i panik over, vil du jo nok sige. Meeeen…..jo!!!
Først kom der bare den almindelige lille hævelse omkring stik-stedet. Næste morgen var der en svag hævelse på hele håndryggen og da vi så hentede ham i børnehaven var hånden fuldstændig opsvulmet til langt over håndledet. Vi prøvede at bekæmpe det med antihistamin, men det hjalp overhovedet ikke. Så næste dag måtte han til lægen. Lægen mente at det var en infektion der skulle behandles med penicillin og han blev sendt hjem med armen i slynge og en besked om at holde armen i ro. Og det kan altså godt være lidt af en udfordring når man er 6 år og har krudt i r****.

20110610-223233.jpg