Kategoriarkiv: Generelt

Generelt

En ulykke kommer sjældent alene…..

Puhaa! Indtil videre har det godt nok været en temmelig træls måned. Her et kort sammendrag:

  • Jeg har været syg og sengeliggende med influensa.
  • Nu er Marianne syg og sengeliggende, dagen før hendes fødselsdag.
  • Min Mor er alvorlig syg og skal indlægges til operation.
  • Vi har lige fået en ordentlig bule i vores bil.

Hvad bliver det næste? Jeg håber godt nok snart at heldet vender…..

 

Nyt design….igen….igen….igen….

Som det jo helt tydeligt fremgår, har jeg endnu en gang ændret designet på vores blog. Jeg har haft lidt svært ved at finde det helt rigtige tema. Der har været forskellige problemer med de foregående temaer, der har medført at bloggen var ulogisk opbygget, lidt svære at finde rundt på samt at der var begrænsninger og uhensigtsmæssigheder i snitfladen. Jeg håber at det nye layout nu har gjort det hele mere overskuelig.

Så kom der også lidt gang i fotoalbummet!

Nu er der ro i huset. Hele familien sover. Så var der jo lige den lille udfordring med et fotoalbum der ikke rigtigt ville virke. Fejlen er blevet udbedret og fotoalbummet er ved samme lejlighed blevet opdateret med et udvalg af vores nyeste billeder. Adgangen til fotoalbummet er password-beskyttet. Der er egentligt ikke noget hemmeligt i albummet; Jeg vil bare gerne selv være lidt herre over hvem der sidder og kigge på vores billeder. De af jer der allerede har fået udleveret de relevante “login” oplysninger til fotoalbummet, er naturligvis meget velkomne til at kigge ind. De af jer der ikke har fået disse oplysninger, bedes rette henvendelse til os. Rigtig god fornøjelse!

Okay!!! Så kom jeg endelig igang……

Så lykkedes det endelig at komme igang med mit projekt om at etablere en hjemmeside/weblog. Det Har kostet noget tid, lidt sved på panden og en hulens bunke besvær. Det er min håb og forventning at denne side kan være så meget ajour, at hele vores familie kan følge vores forehavende samt ungernes opvækst. Jeg vender tilbage når projektet er yderligere fremskredet…..