Kategoriarkiv: Familie

Alt om familien

Johannes syg….

Tjaa, nu ved jeg jo godt at jeg skrev, at Johannes heldigvis havde været nogenlunde forskånet for sygdomme i december og januar. Men NU kom det!!!

Han har haft feber i nat og hosteanfald forårsaget af “falsk strubehoste”.

Jeg er fuldt overbevist om at ungerne går og smitter hinanden i børnehaven og dagplejen. Og når så een af vores børn bliver syger, så smitter de os andre.

Øv Øv Øv – Nu skal vi altså til at være raske igen!

2 års bryllupsdag

Så har vi altså været gift i 2 år ( Det føles som mere 😉 ). Tiden går simpelthen helt utroligt hurtig når man har små børn. Min hustru inviterede mig ud og spise og havde endda arrangeret babysitter!!!  ( Stor tak til Eva og Michael ) Vi var inde og spise mexikansk mad på Casa Fiesta. 3 retter – det var bare dejligt. Bagefter var vi lige en tur i Jomfru Anegade for at få en Irish Coffee. Det var en dejlig aften med kvalitetstid for voksne.   Nu har jeg bare lige et lille hængeparti; Blomsterforretningerne har lukket om søndagen, så jeg må huske at købe blomster til Marianne idag!!!

Turen til Sjælland

Som det fremgår af de tidligere indlæg, har den nyligt overståede weekend været lidt hård. Mogens havde 60 års fødselsdag d. 13, Anni og Far holdt sølvbryllupsfest d. 14 og vi kørte retur til Aalborg d. 15. Det er nu dejligt at være sammen med familien, men når man har to små børn er det næsten for meget af det gode. To lange køreture og lidt for sent i seng tre dage i træk, resulterer altså hurtigt i at børnene bliver lidt forvirrede (og forældrene lidt trætte).

Læs videre Turen til Sjælland