Kategoriarkiv: Familie

Alt om familien

Glædelig jul og godt nytår

Julen er hjerternes fest og børnenes. Vi glæder os til at fejre den sammen med vores familie.

Vi sender de hjerteligste julehilsener til hele vores familie, samt alle vores venner og bekendte. Må I få en glædelig jul!

I ønskes samtidig et rigtig godt nytår. Vi håber at tilbringe mange hyggelige timer sammen med Jer alle i det nye år.

Efterårsferie 2018

Rigtig hyggelig efterårsferie. Vi fik hilst på familien og lavet en masse sightseeing.

Ungerne oplevede Stevns Klint, Nyhavn, Amalienborg, Tivoli (og meget mere) for første gang.

Super hyggelige dage!

Og fedt at vi nåede at se Tivoli med Halloween udsmykning.

Men dagen kan næsten også lidt blive for lang. Der var ihvertfald nogle som blev trætte.

Glædelig jul og godt nytår

Julen er hjerternes fest og børnenes. Vi glæder os til at fejre den sammen med vores familie.

Vi sender de hjerteligste julehilsener til alle vores venner og bekendte. Må I få en glædelig jul!

I ønskes samtidig et rigtig godt nytår. Vi håber at tilbringe mange hyggelige timer sammen med Jer alle i det nye år.

IMG_2349-0.JPG

Mor hjemme igen. (UPDATE)

Tja, der var jeg vist lidt for hurtig på aftrækkeren da jeg meddelte, at Mor var kommet hjem fra sygehuset. Eller rettere; Hun kom jo hjem, men kom også af sted igen!

Lige hjemvendt fra sygehuset, måtte hun igen indlægges. Denne gang på Hobro sygehus, med en rigtig træls infektion. Og så kom hun hjem igen.

Og så af sted igen! Denne gang til Aalborg sygehus hvor de konstaterede, at de havde fejlopereret hendes hofte. En af skruerne som de havde benyttet til at samle hoften med, var desværre for lang og var derfor gået helt ind i hofteskålen og havde ødelagt denne uopretteligt. Hun har derfor fået indopereret en ny hofte. Og så hjem igen.

Og så af sted igen! Denne gang til Farsø sygehus for at blive undersøgt for ophævede og misfarvede ben. Undersøgelse resulterer i endnu en indlæggelse. Denne gang på Dronninglund sygehus til behandling for blodpropper i benene OG infektionssygdommen “Rosen”.

Nu er mor hjemme igen. MEN hun har det stadig ikke særlig godt. Det er virkelig en stor, sej og meget smertefuld omgang hun har været igennem. Nu håber vi snart på bedring!

En STOR tak til min lillesøster Mette, som at ydet en KÆMPE indsats for, at få vores Mor helskinnet igennem det offentlige sygehusvæsen. Det var helt sikker ikke gået så godt uden hendes hjælp!

Mor hjemme igen.

Sikke en omgang. Mor faldt og brækkede hoften og derudover havde hun to brud på lårbenet. Det blev løst med et marv-spir og adskillige skruer. Men hold da helt op, hvor har hun bare haft smerter og været utilpas. Og sikke da en kæmpe blodudtrædning; Den største jeg i mit liv har set (det var faktisk hele låret). Som om det ikke var nok, så opdagede de både blod og væskemangel en hel uge efter operationen. Og oven i det hele skal så lægges hele to gange fejlmedicinering.
Men nu er hun hjemme igen! Og så venter en sej omgang genoptræning. Lad os håbe at alting går planmæssigt fra nu af og at hun går hurtige fremskridt.

IMG_2142.JPG

Sommerferie 2014, Syd-Als

Super fed sommerferie på Syd-Als. Og sikke da et helt fantastisk vejr!
Vi har været i Sommerhus i Skovmose på Syd-Als, sammen med Anni og far. Det har været helt vildt hyggeligt. Vi har fået en ordentligt en på “opleveren”! Der var stort set ikke en eneste dag, hvor vi bare sad og drev den af. Blandt oplevelserne talte Flensborg, Dybbøl Banke, Sønderborg, Badetur på Rømø, Skovby By Night, og meget meget mere.
Der skal lyde en stor tak til Anni og far for det dejlige selskab.

IMG_1836.JPG

IMG_1828.JPG

IMG_1832.JPG

IMG_1845.JPG