Alle indlæg af Michael

Prøve-træning med Klarup-BMX-klub

Johannes var til prøvetræning ved “Klarup BMX klub” i mandags. Han syntes at det var rigtig sjovt og taget i betragtning af at han aldrig har kørt på en BMX-cykel før, så klarede han det faktisk rigtig flot.

BMX-cykler har “friløb” og kun bagbremse og det har Johannes aldrig prøvet før. Men den udfordring klarede han også. Ingen styrt. Rigtig godt gået!

20120513-163649.jpg

20120513-195244.jpg

Klassearrangement med Johannes klasse

I går var vi til “God klasse” arrangement med Johannes klasse. Arrangementet blev holdt i “Arden Naturlegeplads” hvor der både var bålsted, bænke, shelters, legeplads, fodboldbane og dyr. Over bålet blev der ristet pølser, bagt snobrød og pandekager, samt lavet popcorn.

Vejret var rigtig fint og vi havde allesammen en rigtig hyggelig dag.

20120419-201631.jpg

20120419-201714.jpg

Johannes laver Soduko.

I fredags var vi en impulsiv tur på “Jensens Bøfhus” for at spise aftensmad. Her blev ungerne introduceret for “Soduko” i et lille aktivitetshæfte, som de fik udleveret.

Johannes har altid været rigtig god til tal, men at han lærte at lave Soduko så hurtigt var alligevel lidt overraskende.

Nu printer jeg dem bare ud fra computeren og så sidder han og underholder sig selv samtidigt med at han ser tegnefilm i fjernsynet. Imponerende!

20120415-120901.jpg

Så kom påskeharen endelig!

Ungerne har ventet med spænding på, om påskeharen kom forbi vores have med påskeæg som tidligere år.
Planen var helt klar; I år ville de gerne se ham hoppe rundt i haven og lægge æggene!

Og så sker det! Michael råber “Påskeharen er i haven” og begge unger styrter hovedkuls ud af døren. Agnes er så forvirret og hurtig at hun løber hylende ud af huset, mens hun stadig har fjernbetjeningen til vores stue-tv i hånden. Og så går jagten ind….., men haren når desværre at slippe uset væk igen i år. ØV!

Men der er ingen sure miner når påskeharen lægger 20 æg i haven. Som ungerne siger: “Så må vi jo bare håbe at vi ser den til næste år”.

Og Johannes tilføjer: “Bare fordi man ikke ser den, så findes den jo alligevel. Det er jo ligesom med Tandfeen og Nissen (på vores loft). De kommer jo også med penge og pakker uden at man når at se dem.”

20120405-115638.jpg