Alle indlæg af Michael

Opdateringer!

Jeg har dags dato valgt at opdatere vores hjemmeside. Det betyder:

  • En syndflod af nye indlæg.
  • Opdatering af Blog-system, database og alle plugins.
  • Tilføjet nye funktioner.

Jeg håber at alt nu virker igen. Og forhåbentligt endnu bedre end tidligere. Såfremt I skulle observere nogen uhensigtsmæssigheder, er jeg naturligvis meget lydhør.

God fornøjelse med vores blog. Og husk at der er mange flere indlæg end dem der kan ses på forsiden.

Skitur til Norge med arbejdet

Jeg har lige været på min første skitur nogensinde. Det var sjovt at prøve og det bliver sandsynligvis ikke min sidste.

Jeg var med mine kollegaer fra den afdeling hvor jeg er ansat, oppe i Hemsedal. Vi tog fra Aalborg torsdag eftermiddag og kom hjem igen mandag morgen. Det var en fantastisk tur der forløb fuldstændig gnidningsfrit. Og vejret var bare helt fantastisk.

cimg2125a.JPG

Og JA! Jeg kunne godt finde ud af at stå på ski!

Surprise, Surpris; Syge igen i år!

Ja, det kan vel egentligt ikke komme bag på nogen. Men igen i år er vi hårdt ramt af sygdom. Jeg er den eneste der ikke rigtigt har været syg, men jeg valgte også at få den influenza-vaccination som vi blev tilbudt inde på arbejdet. Og det har tilsyneladende hjulpet mig.

Marianne og ungerne har derimod været syge med 2-3 ugers interval og det er efterhånden ved at være temmelig trættende. Forløbet er altid det samme; 1 uge hvor de er virkelig syge, derefter 1 uge hvor der er mindre syge, derefter 1 uge hvor de er næste raske. Og så starter det hele bare forfra IGEN! Og oveni det hele kommer så halsbetændelser, mellemøresbetændelser, bihulebetændelser og øjenbetændelser.

Jeg har simpelt valgt ikke at klynke for meget med vores sygdomme på hjemmesiden i år, da jeg syntes at alt mit skriveri om sygdommene sidste år var temmelig trættende læsning. Men en sidste afsluttende bemærkning skal være, at vi har været plaget af ligeså mange sygdomme i år som sidste år.

Og JA! Marianne og ungerne er i skrivende stund syge igen. Øv! 😥

Johannes begynder i børnehave

Johannes begyndte i børnehave mandag d. 3. marts 2008. Han skal gå i samme børnehave som Agnes og endda på samme stue.

Nu kan de da ihvertfald have lidt glæde af hinanden indtil Agnes skal begynde i skole. Johannes har rigtig glædet sig til at komme op og lege med Julius.

20080303_0354a.JPG

Der skal slutteligt lyde en STOR tak til dagplejeren Cate (og hendes mand Henning), som har passet begge vores børn. Vi har været utroligt taknemmelige og glade for den tid vores børn har været der.

Johannes 3 års fødselsdag

Johannes havde fødselsdag. Han er godt nok blevet en stor dreng.

Han var meget spændt og vågnede da også tidligere end os andre. Vi måtte derfor sende ham i seng igen, så vi kunne hente flag og gaver for derpå at “overraske” ham med fødselsdagssang. Han fik en frygtelig masse gave. Næsten altsammen noget fra Pixar (Disney) filmen “Biler”. Han blev enormt glad.

Om eftermiddagen kom Morfar, Moster Eva, Oldebedste, Farmor og Bedstefar. Vi hyggede og med kagemand, boller, kaffe og varm chokolade.

20080302_0341c.jpg

Hjerteoperation, Mor

Mor har igennem en lang periode døjet med uregelmæssig hjerterytme, som har væsentligt afkræftet hende. Efter gentagende undersøgelser, blev hun derfor opereret i hjertet d. 14. januar.

Den første operation har dog desværre ikke været tilstrækkelig og hun skal derfor snarest have en opfølgende operation. For såfremt denne heller ikke giver det fornødne resultat, er det overvejende sandsynligt at hun skal have indopereret en pacemaker.

Det er utroligt trist at hun i et sådan omfang skal døje med sit helbred. Vi håber godt nok snart at det begynder at gå hende lidt bedre.

Fastelavn i børnehaven 2008

Vi var oppe til fastelavn i børnhaven og havde tage Johannes med selvom han ikke er startet deroppe endnu. Der var godt nok mange prinsesser, sørøvere og “Darth Wader” (den onde fra Stjernekrigsfilmen) deroppe.

Der blev leget en del, spist fastelavnsboller og naturligvis slået katten af tønden. Det med tønden var nu ikke en ubetinget succes, for selvom en sådan tønde er designet til at skulle slås i stykker, tog det alligevel over en time før det lykkedes.

Alt ialt var det en rigtig god dag. Agnes var glad fordi hun havde fået lov til at være udklædt som prinsesse i en hel dag og Johannes var glad fordi han havde fået lov til at lege med sin kammerat Julius.

Agnes med hendes veninde Pauline, Cecilie og Maria:

20080204_0130a.JPG

Johannes med hans “bedste kammerat i HELE verden” Julius:

20080204_0142a.JPG

Kusine Cecilie på besøg

Agnes og Johannes kusine Cecilie kom på besøg og overnattede sammen med Agnes på hendes værelse. Vi havde virkelig set frem til denne weekend og nød det alle i fulde drag. Johannes havde arvet en hel masse legetøj efter fætter Malthe, så han havde masser at se til. Agnes og Cecilie brugte hele weekenden på at spille Nintendo Wii. Cecilie endte med at være øm i hele kroppen efter så meget bowling, tennis, baseball, boksning og golf.

Vi takker Cecilie for en rigtig hyggelig weekend og glæder os til forhåbentligt snart at gentage succesen.

20080126_0118a.JPG

Indskrivning skole, Agnes

Det er altså slet ikke til at forstå et vores “lille” datter er blevet så stor, at hun skal til at begynde i skole. Det er utroligt som tiden flyver afsted. Ikke desto mindre er tiden nu inde til at hun skal indskrives i skolen. Agnes følte sig utrolig stolt og havde set frem til dagen med længsel.  Vi fik hilst på viceinspektøren samt kigget lidt på både skolen og “dussen”. Og Agnes fik en “Før skolebog”.

20080131_0124a.JPG

Endelig kom rokketanden ud

Vi måtte overhovedet slet ikke rører ved den. Jeg tilbød flere gange at tage den ud for hende, men det kunne slet ikke komme på tale. Til sidst sad den så løs, at det var en næste umulig opgave at børste hendes tænder uden at komme til at skubbe den ud.

Det endte da også med at den faldt ud helt af sig selv, da hun lige skulle spytte oppe i børnehaven.

20080106_0105a.JPG