Alle indlæg af Michael

Ud med rokketænderne…

Så kom de to fortænder i overmunden endelig ud. De har godt nok også siddet løse i lang tid. Vi har faktisk haft rigtig meget medlidenhed med hende i lang tid, da hun ikke har kunne bide i noget uden at det gjorde ondt.

Til sidst sad de så løse at de næsten pegede direkte ud af munden på hende. De blev jo skubbet frem af de nye tænder.

Michael fik lov til at trække den ene ud og dagen efter fik Marianne lov til at trække den anden ud.

Johannes uden ble

Man hører rigtig mange skrækhistorier om hvor svært det er at vænne børn til IKKE at bruge ble. Men det har vi aldrig haft problemer med. Agnes lærte det rimelig hurtigt og Johannes har bare været super lærenem. Vi stoppede med bleerne på vores første sommerferiedag, og der har kun været 2 ganske små uheld.

Hvor er det bare dejligt at man ikke længere skal rende og slæbe rundt på den dumme pusletaske med bleer og pudder m.m.

Legesyg sæl

Vi var en tur i Nordsø Museet. Johannes elsker at se på fisk og store hajer. Det var et stykke tid siden at vi havde været der sidst, så det var første gang vi så de nye klump-fisk.

Der var også lige kommet 2 nye sæl-unger. Den ene var helt utrolig legesyg (eller nysgerrig). Ved at fører hænderne hen over akvarie-ruderne, kunne børnene få sælen til at følge med. Det har vi aldrig oplevet før og børnene sig enormt med denne form for interaktivitet.

20080809_2321

Skandinavisk dyrepark

Turen gik til skandinavisk dyrepark. Sikke en oplevelse! Vi må virkelig sige at vi blev positivt overraskede. Der er helt anderledes dyr end man normalvis støder på i eksempelvis en Zoo og til sammenligning med de øvrige dyreparker som vi har besøgt, kommer man meget tættere på dyrene her.

Det var måske nok en lidt lang køretur, men det var oplevelsen værd. Og det er bestemt heller ikke sidste gang at vi tager dertil.

Ungerne syntes at det var en noget speciel oplevelse, at mange af dyrene kunne fodres med hånden. Vi voksne var nok mere imponerede af anlæggene med de vilde dyr. Specielt bjørne anlæggene hvor man går rundt på gangbroer over dyrene, var meget imponerende.

20080806_2155

Have-lamper

Så fik Marianne endelig sat sine længe ønskede have-lamper op (og Michael får dermed forhåbentligt endelig fred).

Sikke et arbejde! Det er et slidsomt og hårdt arbejde når det skal gøres ordentligt, men heldigvis gav Johannes en hånd med. 😉

Johannes elsker at være udendøres og så er det egentligt af mindre betydning om vi skal lege, skovle sne, skifte hjule på bilen eller grave kabel-render. Han nyder hver øjeblik og er næsten ikke til at få med indenfor igen.

20080805_2125

Johannes den stakkel! (Opfølgning)

Vi har været ved tandlægen med Johannes da hans fortænder desværre var blevet slået en lille smule løse. Der var også blevet slået en lille “flig” af den ene fortand. Tandlægen forsikrede os heldigvis om at skaden var ubetydelige og at den sandsynligvis ikke ville give varige mén af nogen art.

Hævelsen på læben har endelig fortaget sig og han ser nu helt normal ud igen.

Fårup sommerland

Ungerne havde set reklamerne i fjernsynet og tigget og plaget for at komme en tur i Fårup Sommerland, så nu skulle det være. Der var helt perfekt vejr til begivenheden og det endte da også som en helt fantastisk dag. Med 2 små undtagelse…

20080801_2015

  1. Vi skulle alle op og prøve træstammerne og Johannes blev temmelig våd. Han var helt utrøstelig indtil vi fik købt en guldgraver-medalje til ham. Vi fortalte ham at det var en “plaske-vands-medalje” som kun store drenge kunne få og så var han glad igen. Og stolt over at have fået en medalje.
  2. Agnes havde plaget hele dagen om at få lov til at prøve rutchebanen “Falken”. Vi syntes egentlig at den så lidt vild ud og havde derfor sagt nej. Men hun havde jo set den i reklamerne i fjernsynet og havde derfor sat næsen op efter denne oplevelse. Efter lidt plageri, fik hun lov til at prøve (sammen med Michael) som den sidste forlystelse inden vi skulle hjem. Hold da helt op hvor var den vild. Agnes gik i en chok-lignende tilstand og da turen var slut skulle vi bare have hende af. Desværre blev vores råb og fagter overset (overhørt) af billet-manden, da alle øvrige råbte på en ekstra-tur. Det endte således med at vi måtte tage en tur mere. Efterfølgende var Agnes dybt ulykkelig og det tog hende faktisk flere dage at komme sig ovenpå denne oplevelse.

20080801_2046